Events

Klang Massage

Pris 2 klip 

Klang kan ikke forklares – det skal opleves. Du får med Klang en helt speciel mulighed for at lære din krop og dit sind bedre at kende.

Tibetanske klang syngeskåle samt andre meditative instrumenter bringer med universelle lyde og vibrationer, ro og nærvær til en stresset og træt krop. Du bringes i en meditativ tilstand, hvor der kun findes dig og din krop, og hvor du føler dig fuldstændig tryg og sikker. Hvis din krop aldrig får tilstrækkelig hvile, kan symptomerne være søvnløshed og ondt i muskler og bindevæv, hvor krop og sind er i alarmberedskab 24/7.

Har du ikke redskaberne til at ændre dit liv, er der stor risiko for, at dine stress-symptomer, kan udvikle sig til stress-sammenbrud eller en depression, angst og kroniske lidelser. Med lyde og vibrationer hvor man bl.a. sætter klangskålene fysisk på kroppen, kan muskelkramper og spændinger over tid lindres eller måske helt forsvinde, og med vedvarende klangmeditation/ massagefår nervesystemet mulighed for, at slippe og spænde mere af.

Klangenes badende frekvenser pakker dig nænsomt ind i et tæppe af lydterapi, som afspænder muskler og led samt beroliger dit nervesystem og løsner dit bindevæv. Klang Massage er en fantastisk måde at forkæle krop og sind på. 

Fælleshypnose

“Slip negative påvirkninger og bliv den stærkeste udgave af dig”.

I samarbejde med Susanne Hjøllund Kjeldsen Master hypnotisør, hypnoterapeut og instruktør.

Tilmeld dig på mobilepay 250kr til 41609494 “ navn og hypnose “

Juleworkshop dørkrans

Vi binder en udendørskrans af lækre materialer, fx. eucalyptus, nobilisgran, dadler, ilexbær, som holder sig smukt hen over julen.

Jeg guider jer igennem teknikker, så alle kan være med.

Tilmeld dig på mobilepay 450kr til 41609494 “ navn og jul”

Roll & Release

Pris 2 klip 

Roll & Release er et yin-system af yoga ved hjælp af rekvisitter som blokke og solide gummikugler, arbejder vi intensivt med det myofacielle lag i kroppen, skaber længde og lethed uden slid på kroppen.

Efter en fuld klasse føles det som om, du lige har været igennem en dyb vævsmassage og det er den mest effektive måde at få fleksibilitet og let bevægelighed.

Massage til hele kroppen. 

Detox 

Pris 2 klip 

Fokus på udrensning, fordøjelse, smidighed, kropsbevidsthed og indre ro. Forkæl dig selv med en god omgang detox yoga.

Udrensning til kroppen og sindet, hvilket også giver mulighed for at slippe spændinger og reducere stressnivauet.

Vi starter med kraftfulde åndedrætsøvelser, der udrenser på flere plan. Derefter vil der være dynamiske yogaøvelse, massage for de indre organer. Den sidste del af detox yogaen vil være Yin yoga, som er blid og dyb yoga. 

Styrk din bækkenbund

Pris 1 klip

Workshop omkring bækkenbunden. Denne time er for alle. Med træning af bækkenbunden styrker du bækkenbundens egne reflekser sådan, at dine bækkenbundsmuskler reagerer præcist og hurtigt, når du fx går, danser og griner.

Vi fokuserer på, hvordan man opbygger styrke, stabiliserer, blødgør og bevidsthed i bækkenbunden. 

Gua Sha Workshop

Er du nysgerrig på, hvad Gua Sha er og har du lyst til at prøve den lille stens beroligende effekt på egen krop?

Maria inspirerer og instruerer dig i Gua Sha teknikker. Gua Sha er et +2000 år gammel kinesisk redskab, der bruges til at skrabe i ansigtet og på kroppen. Med Gua Sha’en udføres en massage der løsner op i muskler og bindevæv, beroligere nervesystemet, stimulere lymfekirtlerne, øger blodgennemstrømningen og den vitale livsenergi. Vi går i dybden med lymfedrænage og bindevævsmassage af ansigtet.

Maria medbringer alt, hvad der skal bruges til workshoppen af Gua Sha’er og økologiske produkter fra Mellow Mind.

Tilmelding er bindende beløb 350kr sender til mobilepay 41609494 +skriv dit navn.